“Hver eneste perle er forskellig. Det samme er kvinderne, der går med vores smykker. Ved at bruge unikke perler, der adskiller sig en smule fra hinanden med deres små ufuldkommenheder, skabes der et meget mere interessant design, end hvis de alle havde været ens. Det er også sådan, vi ser vores partnerskab og vores community. Den største skønhed opstår, når vi omfavner, hvor forskellige vi er.” Camilla-Julie, co-founder.
Sorelle Jewellery blev grundlagt i 2019 af søstrene Camilla-Julie og Trine, der med deres kreative drive og fokus på fællesskab, skabte et brand af håndlavede smykker med udgangspunkt i ægte ferskvandsperler og halvædelsten.
Hvert eneste smykke er håndlavet med fokus på kvalitet, håndværk og et moderne take på tidsløse klassikere. Mindre perler er ubesværet sammensat med større perler, diskrete farveforskelle skaber et dynamisk udtryk, og den organiske form på det færdige smykke, leder tankerne tilbage til vandet, hvor perlerne først opstod. Alle kollektioner fra Sorelle er inspireret af farver, materialer og former fra naturen, og består af designs, der leder tankerne til bølger og solfyldte minder.
“Vi vil efterlade folk med en følelse. En følelse af blødhed og female empowerment, der eksisterer på én og samme tid i vores designs.” Trine, co-founder.
Søsterskab og sammenhold har fra begyndelsen været en af de vigtigste aspekter, og med forskellige samarbejder forsøger brandet kontinuerligt at give tilbage til deres community. Alt imens der skabes den perfekte balance mellem evige klassikere og nye trends.
Sorelle betyder søstre på italiensk.